Juel’s Bryg
Juel’s Bryg er et håndbryggeri, som blev grundlagt i 2017 af familien Juel efter nogle års eksperimenter. Vores bryghus på den idylliske Karlebygård er topmoderne. Vi kan producere ca. 600 liter øl ad gangen.
Vi producerer ca. 10 forskellige øl, som kan købes på halvliters flasker over det meste af Lolland og Falster, ligesom en del af de lokale restauranter har Juels Bryg på menukortet.
Du er velkommen til at besøge os, men kontakt os gerne i forvejen for at sikre dig, at vi har tid og kapacitet til et besøg. Hvis du besøger os, får du vores historie og smagsprøver på vore lækre øl, som har nogle sjove navne som Søllestedhumlen, Black Love, Den Gyldne, Den Mørke, Decemberøl, og der kommer hele tiden nye til.
Vi leger nemlig med øl, hvis man kan sige det sådan, ligesom alle vore opskrifter er hjemmelavede.
Vi bor i Øster Karleby ca. 5 km nordøst for Nakskov.