Dalbakkegaard

Dalbakkegaard ligger på det sydøstlige Lolland og er en gammel slægtsgård, som har været i familiens eje gennem 8 generationer. Her producerer vi Lollandske økologiske kyllinger, ænder og æg fra friland – dyrehold med hjertet.
Vi har specialiseret os i at producere større, kødfulde økologiske kyllinger, som lever deres liv under optimale forhold ude på vores store græsfolde. Det giver sunde og ustressede dyr med rigtig meget godt kød og stor smag. Kyllingerne håndslagtes på et lille, lokalt slagteri på Lolland, hvor de pakkes som hele, og i forskellige parteringer. Lige klar til gryde, grill eller ovn.
Vi sælger også økologiske æg fra vores gode æglæggere, som har en lille mobil hønsehytte at lægge æg i. Den flyttes rundt så der hele tiden er frisk græs. Æggene får herved en naturlig gul blomme og en fantastisk smag. Æggene sælges lokalt i vores gårdbutik men og flere restauranter og butikker aftager de velsmagende “guldklumper”. Og spiser du and til Mortens Aften og jul, så glæd dig til at smage vores.